Hardball udendørs

Hardball i AdventurePark.

Velkommen til AdventureParks varierede udvalg af hardball baner. Hardball er en fantastisk sjov aktivitet, der kan spilles på mange niveauer. Derfor har vi valgt at have et varieret udvalg af hardball scenarier der kan tilfredsstille et hvert ønske.

Vi spiller med semiautomatiske HPA (trykluft) 6mm geværer fra Tippmann og skyder med 6mm øko kugler i bioplast. Når I spiller hardball i AdventurePark, er I altid sikre på at få udleveret rent og nyvasket udstyr (sikkerhedsmaske og heldragt). Vi sætter en ære i at vores kunder forlader os med en god oplevelse.

 

Spillet.

Hardball minder om Paintball, hvor det grundlæggende gælder om at fjerne modspillere fra banen, ved at skyde dem med en kugle. Måske er der lagt missioner ind i spillet, som holdet skal samarbejde om at fuldføre. Når alle modstandere er skudt ud, eller når missionen er fuldført, er spillet færdigt og alle gør klar til et nyt spil.

Alle spillere er udstyret med et hardball gevær, der kan skyde med hardballs. De bærer en sikkerhedsmaske der dækker hele ansigtet og en heldragt. Der spilles i 2 eller flere hold på et afgrænset område (bane), der er tilpasset antallet af deltagere.

 

Hardball vs Paintball.

Hardballs har lidt større præcision og rammer ikke så hårdt som paintballs. Til gengæld bliver de lidt mere påvirket af vindforholdende, og er lidt sværere at følge i luften. Der er ikke noget farvefyld i hardballs, så man bliver ikke beskidt af at blive ramt.

Hardball egner sig ikke til til personer der mangler selvdisciplin og fairplay, da det er nemt at snyde med om man er blevet ramt.

 

Lovgivning.

I danmark hører hardball og paintball under våbenlovgivning. Det betyder at man skal være 18 år for at spille på eget ansvar, eller mindst 16 år med skriftlig tilladelser fra en forælder/værge.

Som et alternativ for de yngre anbefaler vi vores populære Laserspil istedet. Laserspil er helt ufarligt og kræver ingen minimumsalder.

Praktisk info

  • Husk praktisk fodtøj til ujævnt terræn.
  • Det er ideelt med et tyndt lag tøj under heldragten (ski undertøj eller lignende).
  • Medbring evt. hue og handsker.

Priser

  • Pr. person: 350,- kr. (første 2 timer)
  • Pr. person: 100,- kr. (pr. ekstra time)
  • Priser er inklusiv baneleje, udstyr og kugler.